Musicalsæsonen starter torsdag d. 22. august 2019 kl. 17.00

Igen i år sætter vi alt ind på at få den mest storslåede og fantastiske musical stablet på benene. Hvis du er mellem 13 og 25 år har du mulighed for at være med. Tilmelding på bask.dk fra 24. juni.

I år sætter Ballerup Musical ‘FAME’ op bygget over filmen og TV-serien af samme navn. FAME er historien om en gruppe unge studerende ved High School of Performing Arts i New York i 1980’erne.

Vi møder blandt andre CARMEN, som er besat af at blive berømt, den ambitiøse skuespiller SERENA, komiker og bad boy JOEY, den stille violinist SCHLOMO, den talentfulde men ordblinde danser TYRONE, den beslutsomme skuespiller NICK, den overvægtige danser MABEL og den fattige danser IRIS.

FAME er spækket med rørende, tempofyldte og sjove sange, energiske og storslåede dansenumre, samt skarpe replikker om den lange vej til toppen og det hårde liv bag berømmelsen. Så glæd dig til årets musicalbrag 2020: FAME – the musical!

Vi øver hver tirsdag og torsdag fra 17.00-22.00. på Parkskolen i Ballerup. Adresse: Gl. Rådhusvej 13, indgang L, i den store sal, P100.

Forestillingerne ligger 3.-7. marts 2020. Læs vores prøveplan for mere info. Prøveplanen finder du her.

For nye elever og deres forældre er der informationsaften mandag d. 26. august kl. 19.00-20.00. Her er der mulighed for at møde instruktøren, høre om hele processen og stille spørgsmål. Alle er velkomne, og så er det gratis! Husk at tilmelde dig på bask.dk

Udsagn fra elever:

”Det allerbedste er fællesskabet”

”Ballerup musical er et sted hvor jeg altid kan være mig selv”

”Alle er bare så søde, og de voksne er vildt dygtige”

”Jeg har fået mig nogle rigtig gode venner, og jeg har lært rigtig meget om mig selv”

”Det er det fedeste, fedeste, fedeste i hele verden”

Fra prøverne til sidste års forestilling